Regel 23

Løse naturgenstande

Definitioner
Alle definerede udtryk er i kursiv og i alfabetisk rækkefølge i Definitionsafsnittet

23-1. Lempelse
Undtagen når både den løse naturgenstand og bolden ligger i eller berører samme hazard, må enhver løs naturgenstand fjernes uden straf.

Hvis bolden ligger andetsteds end på green, og spilleren ved at fjerne en løs naturgenstand forårsager, at bolden flytter sig, gælder Regel 18-2a.

Hvis bolden eller boldmarkeringsmærket på greenen tilfældigt flyttes ved, at en løs naturgenstand fjernes, skal bolden eller boldmarkeringsmærket genplaceres. Der er ingen straf, under forudsætning af at bolden eller boldmarkeringsmærket flytter sig som direkte konsekvens af at fjerne den løse naturgenstand. Hvis spilleren ellers forårsager, at bolden flytter sig, pådrager han sig ét straffeslag efter Regel 18-2a.

Når en bold er i bevægelse, må en løs naturgenstand, der kunne påvirke boldens bevægelse, ikke fjernes.

Note: Hvis bolden ligger i en hazard, må spilleren ikke berøre eller flytte nogen løs naturgenstand, som ligger i eller berører den samme hazard – se Regel 13-4c.

STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF REGLEN:

Hulspil – tab af hul; slagspil – to straffeslag.

(Søgning efter bold i en hazard – se Regel 12-1)

(Berøring af puttelinie – se Regel 16-1a)

Golfreglerne med et klik

1 2 3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 32 33 34

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik