Overvældende interesse for Vejle Fjord Golf Klub

Overvældende interesse for Vejle Fjord Golf Klub



Borgermødet mandag aften i Brejning Forsamlingshus, hvor næsten 250 personer deltog, blev en stor succes.
Udover de 75 personer der på forhånd havde meldt sig ind i klubben kom der yderligere ca. 100 indmeldelser så klubben er på vej mod 200 medlemmer, her kun 8 dage efter den blev stiftet.

”Vi er meget glade for de positive tilkendegivelser vi fik under mødet om som nu har udmøntet sig i et overvældende antal indmeldinger.” udtaler bestyrelsesformand Erik Olsson og fortsætter ” Vi håber at de sidste 250 kommer inden den 1. juli, da vi så agter at igangsætte anlægget af banen, så pay and play banen forhåbentlig kan åben sommeren 2006. Selv om det fortsat kræver et stort stykke arbejde at nå op på det nødvendige antal medlemmer, er jeg dog overbevist om, at vi nu får en golfbane ved Vejle Fjord. Stemningen på mødet indikerede helt klart, at behovet er der.”

På mødet blev baneanlægget gennemgået af banens arkitekt Rolf Henning Jensen, mens Flemming Vennekilde fra GolfGruppen gennemgik den økonomiske model, som skal sikre at projektet er økonomisk gennemførligt. Viceborgmester Ivan Sørensen redegjorde kort for kommunens intentioner med anlægget, som bl.a. indebærer at kommunen lejer jorden ud til Vejle Fjord Golf Klub.
Flere af mødedeltagerne opfordrede de øvrige deltagere til at melde sig ind så hurtigt som muligt, således at anlægget kunne blive sat i gang. Der blev henvist til at samtlige klubber i regionen har ventelister, så det kunne ikke gå hurtigt nok med at få en bane

Se Vejle Fjord Golfklub's hjemmeside
8. januar 2007 kl. 15:34

Search

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik