Åbent Hus på Fars Dag i Vejle Fjord Golf Klub

Åbent Hus på Fars Dag i Vejle Fjord Golf Klub

På trods af en forrygende medlemstilgang vil der dog være mulighed for at indmelde sig på det Åbent Hus arrangement

Den gamle fodboldbane i Brejning danner på Fars Dag rammen om et Åbent Hus arrangement for Vejle Fjord Golf Klub. Udover at der bliver mulighed for markvandring og besigtigelse af det område den kommende golfbane skal ligge på, vil den kendte golftræner Morten Thuen underholde med sit golfshow, hvor man kan se de mest utrolige golfslag. Thuen vil også demonstrere hvorledes en golfbold normalt skal slås, ligesom der under hans vejledning vil være mulighed for at prøve golfspillet. Desuden vil der være forskellige konkurrencer for såvel voksne som børn. Der vil være opstillet et telt på pladsen, hvor der vil være mulighed for at købe lidt grillmad samt øl og sodavand, ligesom det selvfølgelig også er muligt at melde sig ind som medlem i klubben, som forventer at stikke spaden i jorden i september måned 2005.
Alt i alt en alternativ måde at holde Fars Dag på.

Klubbens formand Erik Olsson udtaler: ” Det er 2 måneder siden vi besluttede at afholde dette åbne hus arrangement. Formålet dengang var at få de sidste indmeldelser på plads, så vi kunne komme i gang med byggeriet. Nu er vi meget tæt på at nå de 450, så alt tyder på, at det første spadestik kan tages i september måned. Så har vi et års tid til at få medlems-tallet bragt op på 1000, som er vores endelige mål.”

Banen, som er tegnet af den kendte golfbanearkitekt Rolf Henning Jensen, kommer til at bestå af 3 9 hullers sløjfer hvoraf den ene sløjfe er beregnet som pay and play bane. Desuden et moderne klubhus med restauration, omklædningsfaciliteter m.m.

I nær tilknytning til golfbanen bygges det første kurbad/restaurant/konferencehotel, Comwell Kellers Park Hotel & Spa, med forskellige bade, massage fitness og andre relakserende behandlinger. Herudover udvides den nærliggende lystbådehavn med 100 ekstra bådepladser samt tilhørende nye unikke boliger i området med havudsigt.

Se klubbens hjemmeside

8. januar 2007 kl. 15:35

Search

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik