Arbejdsområder

Administration og IT
Administrationsafdelingen forvalter den daglige administration af DGU og DGU Erhverv A/S’s regnskaber, budgetudarbejdelse og opfølgning samt administrerer personaleforhold og DGU’s lokaler. Afdelingen udsteder DGU-medlemskort og er ansvarlig for udvikling og drift af DGU-basen. Der ydes endvidere intern bistand i forhold til Officepakken, og alle opkald til DGU’s hovedtelefonnummer modtages og behandles i administrationen

Bane- og miljørådgivning
Bane- og miljøområdet rådgiver om banepleje samt miljø, natur- og friluftsliv i relation til golfsporten. Området varetager ligeledes kontakten til og samarbejdet med myndigheder og grønne organisationer. Området deltager desuden i forskningsaktiviteter på såvel dansk som nordisk plan og er ansvarlig for formidlingen af resultater til klubber og andre interesserede. Området er endvidere sparringspartner for greenkeepernes ERFA-grupper. Læs mere...

DGU Erhverv A/S
DGU Erhverv A/S varetager DGU’s kommercielle interesser. Der arbejdes med fire hovedområder, der alle enten genererer direkte finansiering af en aktivitet eller et overskud. De fire områder er: Sponsorforretning, annoncesalg til magasinet Dansk Golf, afholdelse af professionelle golfturneringer samt salg af golfrelaterede varer og ydelser

Eliteudvikling
I eliteudviklingen trænes og coaches spillere på det mentale, fysiske, tekniske og personlige område. Dette sker i samarbejde med de respektive hjemmeklubber samt Team Danmark. Endvidere arrangeres og afholdes en række træningssamlinger og træningslejre for spillerne, ligesom eliteudviklingen er ansvarlig for at udtage og udsende landshold. Læs mere...

Fonde og legater
Dansk Golf Union uddeler en række fonde og legater. Golf Klub Danmark uddeler hvert år et legat til to lovende danske talenter. Dansk Golf Fond støtter bredere, med penge til institutioner, klubber, frivillige og ansatte og andre, der har ydet en indsats for golfen i Danmark

Handicap, regler og rating
Området rådgiver klubberne om handicapsystemet og administrerer banerating, herunder beregning af course rating og slope. Området planlægger og gennemfører regionale handicapmøder og rådgiver klubberne om golfreglerne; herunder etikette, definitioner og decisions. Området er sagsbehandler for Regel- samt Handicap & Course Rating komiteerne og også ansvarlig for fordelingen af dommere til DGU turneringer. Læs mere...

Internationalt arbejde
DGU er medlem af Nordic Golf Union, af IGF og EGA samt associeret medlem af R&A

Junior- og breddeudvikling
Junior- & breddeområdet varetager alle aktiviteter, der er målrettet juniorer og ikke-elitære voksne golfspillere. Herunder ydes rådgivning til klubberne om hvilke initiativer man kan tage i forhold til disse målgrupper.

Jura
Området yder klubberne samt DGU’s sekretariat assistance inden for aftale- og kontraktsret, ansættelsesret, lejeret, ejendomsret, miljøret, forvaltningsret samt forsikringsret. Herudover bistås med rådgivning inden for golfrelevante moms- og skatteforhold. Området bistår tillige DGU’s Amatør- og Ordensudvalg samt de øvrige komiteer med relevant juridisk rådgivning

Klubudvikling
I klubudviklingen arbejder DGU sammen med den enkelte klub om afklaring af klubbens nuværende situation samt dens ønsker om mål for fremtiden. Under processen opstilles handlingsplaner for hvordan målene nås, og den enkelte klub støttes og rådgives i bestræbelserne på at nå disse

Kommunikation
I kommunikation udarbejdes magasinet Dansk Golf, og afdelingen er endvidere ansvarlig for udviklingen og driften af DGU’s portal bestående af www.DGU.org og www.DGUplus.org. Afdelingen varetager også pressearbejdet og er ansvarlig for udarbejdelse af analyser, DGU’s grafiske identitet, samt udgivelse af informationsmaterialer. Herudover bistår og rådgiver afdelingen DGU’s øvrige sekretariat og bestyrelse i alle typer af kommunikationsopgaver

Kurser
Kursusområdet afholder årligt ca. 60 kurser og seminarer rundt om i landet. De primære målgrupper er klubbernes frivillige, klubansatte samt  juniorer. Kursusområdet varetager udvikling af nye kurser, rekruttering af undervisere, udarbejdelse af undervisnings- og kursusmaterialer samt alt administrativt arbejde i forbindelse med tilmelding og evaluering. Selve kursusafviklingen varetages af et team af DGU frivillige, der løbende uddannes af DGU. Se kursusoversigt...

Turneringer
Turneringsområdet udvikler og afholder et bredt spektrum af turneringer fra junior- og breddeturneringer over eliteturneringer og danmarksmesterskaber til internationale amatørmesterskaber. Herudover afholdes professionelle turneringer på bl.a. Ladies European Tour og European Challenge Tour. Området er endvidere ansvarlig for at udvikle værktøjer til DGU’s frivillige turneringsledere samt rådgive klubberne i relation til deres egne turneringer. Se turneringsoversigt...

Golfens sande værdier Årsberetning Virksomhedsplan
Search Sponsorer 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik