DGU's eliteudvikling
DGU's eliteudvikling
Baggrund
DGU arbejder målrettet med at udvikle elitespillere ud fra en elitepolitik, der løbende justeres, så den stemmer overens med de aktuelle udfordringer for dansk golf. Du kan læse, hvordan DGU udvikler elitespillere ved at downloade elitepolitikken her.
I elitepolitikken lægger DGU vægt på, at spillerne skal lære at arbejde med udviklingsprocesser, det vil sige med kontinuerligt at sætte og evaluere mål. Lige sådan arbejder eliteafdelingen med målsætning og evaluering, og nedenfor kan du se eliteudviklingens resultatmålsætning for denne sæson og resultatstatus fra sidste sæson.
Resultatmålsætning 2008
Resultatstatus 2007
Praktik
DGU’s eliteudvikling er organiseret i seks trupper som vist i denne model.

Du kan læse, hvordan en spiller kan komme i betragtning til trupperne i vejledningen nedenfor, ligesom du kan downloade indstillingsskemaer til henholdsvis junior- og seniortrupperne.
Vejen til landsholdet
Indstillingsskema junior
Indstillingsskema A-obs
Teamet bag trupperne ser sådan ud:
- 1 sports- og servicechef
- 1 eliteansvarlig
- 1 elitekoordinator
- 3 landstrænere
- 1 ekstern træner
- 2 fysiske trænere
- 2 mentaltrænere
- Ad hoc-eksperter
- 10 kaptajner/ledere
Heraf er ansvarsområderne mellem landstrænerne fordelt som vist i denne model:

Trupperne samles hver onsdag i sæsonen til træning i Smørum Golf Klub, mens DGU arrangerer samlinger efter behov på Fyn og i Jylland. I perioden fra november til februar samles trupperne endvidere en gang om måneden, oftest i Idrættens Hus i Brøndby.
Opbakningen fra forældre og hjemmeklub udgør en vigtig del af spillernes udvikling, og hjemmetræneren er derfor meget velkommen til at være til stede ved alle samlinger. Ligeledes inviteres forældre til spillere i DGU’s trupper årligt til informationsmøder, hvor DGU redegør for eliteudviklingens mål og arbejde. Forudsætningen for, at hver enkelt spiller kan fungere i DGU’s eliteudvikling, er i øvrigt, at der udarbejdes en individuel udviklingsplan, som alle interessenter bakker op omkring, og derfor har teamet bag trupperne også en løbende kontakt med såvel hjemmetræner som forældre.
To gange om året arrangerer DGU træningslejre i udlandet, ligesom der for hver trup er to til tre landskampe på programmet i sæsonen. DGU satser på at teste alle spillere i golfbiodynamics hvert år, mens den fysiske og mentale træning håndteres gennem individuel rådgivning. DGU prioriterer endvidere at sende spillerne i eliteudviklingen til en lang række turneringer i ind- og udland i løbet af året.
Samarbejde med Team Danmark
DGU har et tæt samarbejde med Team Danmark, og alle spillere i DGU’s trupper er i forskellig grad tilknyttet Team Danmarks gruppeordninger. DGU samarbejder også med Team Danmark om et aldersrelateret træningskoncept for golfen, og i den forbindelse har DGU udgivet en vejledning til golftalenternes forældre. Du kan downloade forældrevejledningen nedenfor.
Forældrevejledning
DGU ønsker en golfsport uden doping og støtter i den henseende Team Danmark og DIF’s politik vedrørende kosttilskud og præstationsfremmende midler, som du kan læse mere om her.