Tåbelige TV-reklamer for Nordic Open

Players Lounge:Debat:International golf:Tåbelige TV-reklamer for Nordic Open


Tåbelige TV-reklamer for Nordic Open
af Jesper Frigast Larsen - 24. juli 2003 kl. 12:04 - 2 indlæg

Svar på indlæg

En spætte, der får skudt hovedet af - af en golfbold. En ræv der får en golfbold i halsen. Helt ærligt. Hvad er der gået galt for Nordic Open-arrangørerne? Magen til hjernedøde og usympatiske TV-reklamer er sjældent set.



Alle ved, at søde børn og dyr i reklamer sælger. Men dyr, der kommer til skade, må da have den stik modsatte reklameeffekt? Ja, jeg ved godt, at det er computeranimeret, men det ændrer jo ikke på budskabet: At nu kommer golfspillerne tromlende ind og smadrer naturen. Det er da lige guf for de miljøforkæmpere, der forhindrer anlægget af de nye baner, der er så nødvendige for golfsporten. Og dermed er reklamerne direkte skadelige for dansk golf. Og i manges øjne også for omdømmet af Nordic Open.



Nogle vil sikkert mene, at jeg bare mangler sans for humor. Men den form for "humor", disse reklamer er udtryk for, kan jeg kun tage afstand fra. Føj for pokker for et tåbeligt selvmål af Nordic Open!




af - 24. juli 2003 kl. 12:32

Hej Jesper



Jeg er helt enig med dig, jeg to gangen infor den sidte uge blevet spurgt om hvor tit man rammer dyr når man spiller golf.



Reklamerne sendet det signal, at selvfølgelig kan det ikke undgåes at rammer dyr, men pyt.



Derudover er de jo utrolig sjældet der er dyr der rammes.



Jeg har selv kun en på 13 ramt en dyr(mega slice og den stod på nabofairway og reagerede ikke på fore) og det var en hjort på københavn, der fik en drive på skinken, den sagde muuu og gik to meter frem og kiggede ondt på mig.



mvh kim pedersen



Svar på indlæg


af Fl.Vennekilde - 26. juli 2003 kl. 12:10

Jeg kan ikke være mere enig. Har på min egen weblog http://dgu.org/vennekilde tidligere (25. maj og 8 juli ført de samme argumenter i marken, så jeg vil geren tilslutte mig dine synspunkter. Det er temmelig længe siden jeg har set spætten, så jeg har et naivt håb om, at de ansvarlige hos Nordic Open har læst de tidligere indlæg.

Svar på indlæg

Search

Hotel Romantik

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik