Bold landet i "hundelort"

Players Lounge:Debat:Regler:Bold landet i "hundelort"

Bold landet i "hundelort"
af Preben Huusom - 10. august 2008 kl. 12:07 - 5 indlæg

Svar på indlæg

På vor bane er det tilladt at have hund med. En spillers bold landede i en "hundelort". Hvad gør han? Dec. 25/6 "Status of Saliva" siger at: "Saliva" , som jeg oversætter til spyt, kan betragtes enten som unormal overflade, regel 25-1, eller løs naturgenstand, regel 23-1. Spilleren bestemmer selv. Regel 1-4. Jeg ville sammenligne spyt med efterladenskaber af en hund, eller for den sags skyld hvilket som helst andet større dyrs efterladenskaber. Er det korrekt?

af Sidse - 10. august 2008 kl. 12:26

Det er desværre ikke korrekt.

Efterladenskaber efter dyr er i Golfreglerne defineret som løse naturgenstande, så de må flyttes udenfor en hazard, men der må ikke tages lempelse uden straf efter Regel 25-1.
Klæber en løs naturgenstand til bolden, så er der ikke hjælp uden straf i Golfreglerne.

Hvis spilleren ikke ønsker at spille bolden og ikke ønsker at få fingerene i noget, så er der ikke andet for end at dømme bolden uspillelig, og eventuelt droppe en anden - ren - bold.

Svar på indlæg

af Preben Huusom - 10. august 2008 kl. 13:01

Tak for dit hurtige svar Sidse. Kan du fortælle mig hvor jeg kan finde det i golfreglerne?

Svar på indlæg

af Preben Huusom - 10. august 2008 kl. 13:02

Tak for dit hurtige svar Sidse. Kan du fortælle mig hvor jeg kan finde det i golfreglerne?

Svar på indlæg

af Sidse - 10. august 2008 kl. 13:27

Som jeg skrev, er efterladenskaber efter dyr "løse naturgenstande".
I definitionen er det hele som begreb pænt og nydeligt benævnt "gødning", på engelsk står det som "dung":

"”Løse naturgenstande“ er utilvirkede genstande, herunder:
• sten, blade, kviste, grene og lignende
• gødning og
• orme, insekter og lignende, og skud og knolde frembragt af disse dyr..."

R&A har som en undtagelse til dette givet tilladelse til, at der via en Lokal Regel kan gives lempelse efter Regel 25-1, hvis der er gåseklatter eller lignende problemer på større arealer af en bane, altså problemer skabt af dyr, der lever på golfbanen i et større antal.

Svar på indlæg

af Preben Huusom - 10. august 2008 kl. 13:48

OK, afføring er jo gødning. Så den burde jeg måske selv have kunnet fange. Tak for svar og hjælp.

Svar på indlæg

Search

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik