Få aktie i den danske elite
Dansk Golf Union har specialproduceret et bagmærke til dig, der gerne vil se flere danske golfspillere i verdenseliten i fremtiden.
For 200 kroner kan du få aktie i den danske elite. Du får et mærke med Creating Winners-logo, som kan hænge på din bag og inspirere andre til at gøre det samme. Pengene går direkte til det gode arbejde med at få flere danske golfspillere frem i verden.
Med bagmærket følger også muligheden for at møde Creating Winners-teamet og spille en runde sammen med dem til vores årlige Creating Winners-dag. For det trækker vi lod om blandt dem, der køber bagmærkerne. Ligesom vi trækker lod om billetter og pladser på Pro Am-hold til årets udgave af Nykredit Masters.
- Det danske landshold får penge af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund, men i de lande, vi konkurrerer med, får landsholdene bare to til tre gange så meget i tilskud. Derfor kan en støtte fra de menige golfspillere være med til at gøre en forskel for vores landsholdsarbejde. Vi vil jo gerne konkurrere mere på lige fod, og det, man i så fald støtter, er et meget struktureret arbejde, der har det hele menneske i centrum. Et arbejde, der trods begrænsede midler har givet afkast i flere fantastiske sejre inden for de seneste år, siger Sport & Service-chef Morten Backhausen.
Indbetal kr. 200 på:
Reg.: 3001
Konto: 3001510282
OBS: Husk at mærke indbetalingen med dit DGU-nummer, så vi har mulighed for at sende mærket direkte til din adresse.
Creating winners
sponsorer

