Når albuen gør ondt
Nogle af de mest udbredte skader i forbindelse med golf er de såkaldte golf- og tennisalbuer. Forskellen på de to er placeringen af smerten. Golfalbuen giver smerter, der primært er lokaliseret omkring undersiden af albuen, hvorimod tennisalbuen er på oversiden. Dette er en skade, der ses hyppigere hos nybegyndere eller spillere med højt handicap
Af Michael Pipper, kiropraktor APH-klinikken, 28. juni 2007
Symptomer Lidt misvisende er tennisalbuen den skade, vi oftest ser i klinikken i forbindelse med golf. Begge skader er udtryk for en overbelastning af muskulaturen i underarmen. Ved overbelastningen opstår en lille lokal inflammation/hævelse i muskulaturen samt omkring hæftet af denne på knoglen. Når dette sker nedsættes muskulaturens evne til at modstå belastning og fortsat spil og træning vil forværre skaden. Er skaden først opstået kan den være svær at komme af med, da vi i vores dagligdag kan have svært ved at give armen den fornødne hvile. Ved længerevarende belastning kan smerterne, der startede omkring albuen, stråle ned mod håndleddet eller op mod skulderen.
Årsager Årsagen til den overbelastning kan være mange - forkert grip, uhensigtsmæssigt sving, hårdt underlag på rangen, for meget træning, en anden skade, etc.
I et optimalt grip for en højrehåndspiller vil venstrehånden i grippet være spændt i en lille bagover bøjning i håndleddet, mens højre sidder i en mere neutral position. Nogle af de ting som du selv kan tjekke eller få pro’en til er følgende: Sørg for at dine arme ikke er overstrakte i opstillingen. Oftest ser vi at spillere forveksler strakt med overstrakt. En strakt venstre arm i en opstilling hænger afslappet fra overkroppen. Forsiden af albuerne peger skråt ind mod midten og ikke lige frem. En svag venstre hånd i grippet, hvor man ikke kan se 2 knoer, medfører at kraften i bunden af svinget skal laves ved en bagover bøjning i håndleddet og dette medfører ofte en overbelastning.
I selve svinget er en typisk årsag, at man aktivt prøver at lave et kraftigt ”release” i bunden af svinget. ”Releasen” skal komme som en naturlig konsekvens af kroppens bevægelser. Endelig er et kort gennemsving uhensigtsmæssigt. Hvis man ikke laver et langt gennemsving og dermed lader køllen selv tabe energien, skal der produceres et ret stort stykke arbejde af underarmen for at stoppe køllen.
Behandling Først er det vigtig at få stillet den rigtige diagnose og dernæst at få fundet årsagen. Kontakt derfor altid en autoriseret behandler. Snak med pro’en hvis det er grippet eller svinget, der er problemet. Træn på græs hvis der er mulighed på rangen. Snak evt. med klubben om at gå lagt et blødt underlag under måtten på rangen. Der må ikke være fliser.
Behandleren skal kunne finde andre fysiologiske årsager til problemet. Det kunne være en ikke optimal fungerende skulder eller håndled.
Den aktive behandling på armen består indledningsvis af en ispose på det ømme område ved albuen, når man har belastet den. Dernæst af massage, akupunktur eller akupressur. Manipulation af albuen og håndled. Ultralyd har ingen dokumenteret effekt. Vær opmærksom på at der en sammenhæng mellem hvor længe man har haft det, og hvor hurtigt man kommer over det. |
 |
En golfalbue er en overbelastning af musklerne i underarmen
|
 |
En svag venstre hånd eller overstrakte arme kan være årsagerne til en golfalbue
|
 |
| Michael Pipper er uddannet kiroppraktor og elitespiller. Han vil fremover skrive om golfskader og hvordan man forebygger og helbreder dem her i Golfskolen på DGU.org | |