Regel 4

Udgifter

Definitioner
Alle definerede udtryk er i kursiv og i alfabetisk rækkefølge i Definitionsafsnittet.

4-1. Generelt
En amatørgolfspiller må ikke modtage udgiftsgodtgørelse som rede penge eller på anden måde, fra nogen kilde, for at spille i en golfturnering eller opvisning, undtagen hvad der er tilladt i Reglerne.

4-2. Udgiftsgodtgørelse
En amatørgolfspiller må få godtgjort rimelige udgifter, der ikke overstiger de faktiske afholdte udgifter, for at spille i en golfturnering eller opvisning i følgende tilfælde:

a. Familiestøtte
En amatørgolfspiller må modtage udgiftsdækning fra et familiemedlem eller en legal værge.

b. Juniorgolfspillere
En juniorgolfspiller må modtage udgiftsdækning i forbindelse med deltagelse i en turnering, der alene er begrænset til juniorgolfspillere.

c. Individuelle turneringer
En amatørgolfspiller må modtage udgiftsdækning i forbindelse med deltagelse i en individuel turnering, under forudsætning af at følgende punkter overholdes:

(i) Når turneringen afholdes i Danmark, skal udgifterne godkendes og udbetales af Dansk Golf Union.

(ii) Når turneringen afholdes i udlandet, skal udgifterne godkendes af både Dansk Golf Union og af den nationale union i det land, hvor turneringen afholdes. Udgifterne skal betales af Dansk Golf Union, eller med Dansk Golf Unions accept, af den bestemmende myndighed på det sted, spilleren besøger.

Dansk Golf Union kan begrænse udgiftdækningen til et bestemt antal turneringsdage for ét kalenderår, og en amatørgolfspiller må ikke overskride en sådan begrænsning. I sådanne tilfælde skal udgiftsdækning også omfatte rimelig rejsetid og træningsdage i forbindelse med turneringsdagene.

Undtagelse: En amatørgolfspiller må ikke modtage udgiftsdækning, direkte eller indirekte, fra en professionel agent (se Regel 2-1) eller lignende kilde ifølge Dansk Golf Unions bestemmelse.

Note: En amatørgolfspiller af dygtighed og anseelse må ikke promovere eller reklamere for nogen kilde til udgiftsdækning (se Regel 6-2).

d. Holdturneringer
En amatørgolfspiller må modtage udgiftsdækning når han repræsenterer:

• sit land;
• sin golfklub;
• sin forretning eller industri, eller;
• en lignende organisation i en holdturnering, træningssamling eller træningslejr.

Note 1: En ”lignende organisation” omfatter en anerkendt uddannelsesinstitution eller militær tjeneste.

Note 2: Medmindre andet er bestemt, skal udgifterne betales af den organisation, amatørgolfspilleren repræsenterer, eller af den bestemmende myndighed i det land, han besøger.

e. Invitation der ikke skyldes dygtighed i golf
En amatørgolfspiller, der er inviteret til at deltage i en golfturnering, hvor invitationen ikke skyldes spillerens dygtighed i golf (f.eks. som kendt person, forretningsforbindelse eller kunde), må modtage udgiftsdækning.

f. Opvisninger
En amatørgolfspiller, der deltager i en opvisning til støtte for en anerkendt velgørenhedsorganisation, må modtage udgiftsdækning, under forudsætning af at opvisningen ikke afholdes i forbindelse med et andet golfarrangement, som spilleren deltager i.

g. Sponsorerede handicapturneringer
En amatørgolfspiller må modtage udgiftsdækning for deltagelse i en sponsoreret handicapturnering, under forudsætning af at turneringen har modtaget følgende godkendelse:

(i) Når turneringen afholdes i Danmark, skal sponsoren hvert år først indhente Dansk Golf Unions godkendelse; og

(ii) Når turneringen afholdes i mere end et land, eller får deltagelse af udenlandske spillere, skal sponsoren først indhente samtlige bestemmende myndigheders godkendelse. Ansøgning om godkendelse sendes til den bestemmende myndighed i det land, hvor turneringen påbegyndes.

Amatørreglerne med et klik

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Instruktion og tips
Search

Smartgolf.dk

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik