|
Hvad er forskellen på Test og Challenge? DGU Short Game Test består af otte forskellige discipliner i det korte spil. Testen afløser Golfmærkeprøven, og testen kan tages løbende over året, og så mange gange en juniorspiller har lyst til det. Alle juniorer kan lave Testen - uanset handicap.
DGU Short Game Challenge er en landsdækkende turnering i selve Testen med klubkvalifikation, distriktsfinaler og landsfinale. Alle juniorspillere under handicap 36 kan deltage i DGU Short Game Challenge. Klubkvalifikationen afholdes én gang årligt i hver klub.
Årets DGU Short Game Klub Ved sæsonafslutning vil Dansk Golf Union kåre den klub i Danmark, der i løbet af året har fået flest point blandt sine juniorspillere. Alle de afholdte Test vil tælle med til denne kåring, også dem der er opnået af klubbens spillere undervejs i DGU Short Game Challenge.
Ikast vandt både i 2005 og 2006. Viborg vandt i 2007. Skal det være din klub i år?
Challenge rækkeinddeling DGU Short Game Challenge afholdes i 6 rækker:
D1: Drenge med hcp op til 15,9 D2: Drenge med hcp 16,0 - 27,9 D3: Drenge med hcp 28,0 - 36
P1: Piger med hcp op til 15,9 P2: Piger med hcp 16,0 - 27,9 P3: Piger med hcp 28,0 - 36
Det handicap, som spilleren har ved afvikling af klubkvalifikationen, er gældende ved rækkeinddeling under hele turneringen. |
|
Vil du arrange en Test? Skal du have fat i følgende dokumenter:
Manual Scorekort i A4 format (PDF) Indberetningsskema
Testen kan tages løbende hen over året, gerne i forbindelse med den almindelige juniortræning. Det tager ca. en time at sætte banen op, og to spillere kan gennemføre testen på 30-45 minutter.
Når spillerne har taget Testen, skal du udfylde og indsende indberetningsskemaet til DGU. Så vil klubben modtage mærker til uddeling blandt juniorerne. Hvert mærke koster 25 kr.
Vil du arrangere en Challenge? Skal du have fat i følgende dokumenter:
Manual Betingelser Scorekort rekvireres hos DGU Tilmeldingsblanket Indberetningsskema
Challengen starter den dag, klubben afholder klubkvalifikation. Hæng opslag op og lad juniorerne melde sig til Challengen. Send tilmeldingsskemaet til DGU, og du modtager en stak flotte scorekort sammen med en præmie til vinderen af hver række. Efter klubkvalifikationen skal du udfylde og indsende indberetningsskemaet til DGU. Så vil klubben modtage mærker til uddeling blandt juniorerne. Det koster 50 kr. pr. deltager.
Vinderen i hver række af klubkvalifikatioen kvalificerer sig til landsdelsfinalen, som afholdes 18. august i Give og Vallø. Landsfinalen afholdes 23. august i Odense. |