Pigeturnering i Distrikt 5

30 golfglade piger fra Distrikt 5 var samlet i Rønnede Golfklub midt i juni for at hygge og spille golf.


Per Nielsen, Rønnede Golfklubs Ungdomsudvalg, 16. september 2008

Søndag d. 15. juni afholdt Rønnede Golfklubs Ungdomsafdeling forårets Åbne Pigeturnering i Distrikt 5. Indtil 24 timer før tilmeldingsfristens udløb så det lidt sort ud med tilmeldinger, kun 7 piger var tilmeldt. Der blev udsendt remindere, ringet rundt, mailet fra DGU´s pigekoordinator og fra Distriktet. Det lykkedes at få samlet 30 piger, heraf alene 13 fra Møn Golfklub. Flot!

Som noget nyt, blev der åbnet op for at spillere uden banetilladelse til stor bane kunne få lov til at deltage på Par-3 banen. Det var en succes, næsten halvdelen af pigerne var tilmeldt her, og de var meget glade for at komme ud at spille turnering i trygge rammer. Vi kan kun anbefale det, giv Jeres begynderpiger mulighed for at prøve andre baner og møde ligesindede.

At kun 16 spillere var tilmeldt til stor bane, er selvfølgelig lidt skuffende i forhold til hvor mange pigespillere der er i distriktet, men vi vælger at tage det som en udfordring, således at det giver mulighed for at udvikle yderligere på konceptet med én forårsturnering og én efterårsturnering for pigerne i Distrikt 5. Alle klubberne i distriktet opfordres hermed til at komme med input, enten til DGU´s pigekoordinator – Lone eller distriktets pigekoordinator – Bodil, så vi kan gøre turneringen endnu mere attraktiv.

Ved turneringen i Rønnede Golfklub blev der spillet i A-række (hcp 0-36), B-række (hcp 37-54) og C-række (Par-3 bane). Med god hjælp af lokale sponsorer Domestic Line (kosmetik) og DM-revision var det muligt at have et imponerende præmiebord. Der var meget flotte præmier fra Matas og Domestic Line til 1.-2. og 3. pladserne, mens der var flotte kosmetikpræmier til alle øvrige deltagere (alle spillere efter nr. 1-2 og 3 fik en 4. plads). Til andre arrangørerer af pigeturneringer – det kan varmt anbefales at finde præmier, der appellerer til pigerne.

Efter præmieoverrækkelsen og gaveudpakningen, havde Jesper fra Restaurant Højen sammensat en stor velsmagende buffet til alle deltagerne hvor også forældre og pårørende kunne købe sig ind.

Rønnede Golfklubs Ungdomsafdeling ønker hermed at takke sponsorerne Domestic Line v/Malene Høgh Larsen og DM-revision v/Dennis Hansen for de flotte præmier.

En stor tak også til Rønnede Golfklub for lån af bane, Restaurant Højen for den flotte buffet, Bodil Hansen fra Distrikt 5 for hjælp til turneringsledelse samt ikke mindst de frivillige hjælpere og de dygtige pigespillere for en god dag. Håber at vi ses igen i Sydsjællands Golfklub i oktober til efterårsturneringen og en ny forårsturnering i Rønnede i 2009. 
 

7   5

 

Seneste nyheder på DGU.org

Junior Nyt tilmelding   
Search


Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik