Charlotte Moesgaard Strand fører Royal Tour II

Charlotte Moesgaard Strand var som den eneste i stand til at holde par efter at samtlige spillere havde spillet 36 huller i Royal Tour II på banen i Fredericia Golf Club. Inden søndagens finalerunde fører Charlotte Moesgaard Strand med fire slag foran Victoria Amstrup Stefansen, der ligger alene på andenpladsen.


Søren Barnak, 26. maj 2007

Charlotte Moesgaard Strand fra Vejle Golf Club var som den eneste spiller i stand til at holde par, da den samlede danske dameelite lørdag spillede de første to runder af Royal Tour II i Fredericia Golf Club. Med to runder i 76 og 68 slag er vejlespilleren inden søndagens finalerunde fire slag foran Victoria Amstrup Stefansen, der alene indtager andenpladsen to slag foran Cathrine Orloff Madsen og Trine Baun Mortensen der ligger på en delt tredjeplads i +6. Mai Schødt fra Odder Golfklub indtager femtepladsen i +7, mens Monica V. Christiansen og Maja S. Nielsen deler sjettepladsen i +8. Alle seks skal dog præstere superrunder for at kunne gøre sig forhåbninger om at løbe med sejren, når der søndag spilles finalerunde. Charlotte Moesgaard Strand viste med seks birdies på dagens anden runde at hun for alvor har tænkt sig at gå efter sejren. 18 spillere formåede at kvalificere sig til søndagens finalerunde. Sidste spiller som klarede cuttet var Heidi Engelbrecht fra Fredericia Golf Club, der med to runder i 84 slag, samlet 24 over par kan se frem til også at spille med i finalerunden, selvom sejren må siges at være uden for rækkevidde.

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search


 Golfhæftet

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik