Dobbelt dansk triumf i Belgien

Det store danske golfår fortsætter. Kasper Sørensen vandt Saab International Juniors foran Nicolai Aagaard.


Af Martin Rahbech, 25. august 2007

Det er næsten synd, at golfåret 2007 skal slutte. Den lange liste af flotte internationale resultater fortsætter nemlig. I Belgien blev det til en stor dansk triumf i den velbesatte juniorturnering Saab International Juniors.

Kasper Sørensen strøg helt til tops, og den eneste, der var tæt på ham, var landsmanden Nicolai Aagaard.

De to danskere var sammen i førerbolden med franske Olivier Rozner. Franskmanden førte med et slag til Kasper Sørensen og to slag til Nicolai Aagard. Men i finalen blev det hurtigt til en dansk duel, og det blev meget spændende.

Efter 17. hul var det helt lige mellem de to, da Kasper Sørensen fik en sjælden bogey. Men på 18. hul holdt han hovedet koldt og sikrede sig sejren med en birdie. Begge danskere spillede finalerunden i 70 slag. Samlet betød det sejr til Kasper Sørensen med scoren 283 (-5) efter runder i 71, 72, 70 og 70.
Nicolai Aagard brugte 284 slag (-4) med runderne 70, 74, 70, 70.
Olivier Rozner sluttede med 288 slag på tredjepladsen.

Yderligere fire danske drenge var i aktion. Daniel Løkke sluttede på 13. pladsen med 294 slag (+6), Lucas Bjerregaard blev 17 med 296 slag (+8), Alex Drost blev 29 med 301 slag (+13) og Patrick Rasmussen blev 35 med 303 slag (+15).

På pigesiden var fem danskere i aktion, men det blev kun til en enkelt plads i finalen. Det var Mai Schødt, der sluttede på 23. pladsen med 314 slag (+26). Line Vedel Hansen, Johanne Svendsen, Maja Nielsen og Jinjira Rasmussen missede cuttet.

Resultat

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search


 Golfhæftet

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik