God præstation ved de unges Masters

Fire af de største danske talenter var med til European Young Masters, og det kastede to top 10 placeringer af sig.


Tekst: Martin Rahbech, 28. juli 2007

De unge danske golfspillere har igen vist flaget i internationalt selskab. Daisy Nielsen, Johanne H. Svendsen, Patrick Winther og Kasper Sørensen stillede op i European Young Masters i Frankring og særligt hos drengene var det med pæn succes.

Patrick Winther sluttede på 6. pladsen efter runder i 75, 70 og 73 slag, samlet to over par. På 9. pladsen sluttede Kasper Sørensen med 77, 70 og 73 slag, samlet fire over par.

Hos pigerne fik Daisy Nielsen en 30. plads i samlet +26 efter runder i 81, 80 og 81 slag. Johanne Svendsen blev nummer 34 efter runder i 82, 79 og 88 slag, samlet +33.
I nationskonkurrencen blev Danmark placeret på en flot syvendeplads af de 25 deltagende nationer.

Resultater

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik