Kvartfinalen blev endestation ved The Boys Amateur Championship
Nicolai Aagaard markerede sig som bedste dansker ved den prestigefyldte turnering.
Af Martin Rahbech, 18. august 2007
256 af Europas største golftalenter har i ugens løb kæmpet ved den store og prestigefyldte turnering The Boys Amateur Championship i Wales.
Hele turneringen blev afviklet som hulspil, så der var ikke råd til en dårlig dag, før turneringen kunne være slut. For Nicolai Aagaard var det meget begrænset med de dårlige dage, for han kom helt frem blandt de otte sidste. På vej til kvartfinalen var han vinder af fem matcher og flere gange vandt han ganske overbevisende. Hans sejre blev på 4/2, 1/0, 7/,6 4/3 og 2/1
Desværre blev han i kvartfinalen bremset 3/2 af den senere finalist Fraser Fotheringham.
Thorbjørn Olesen blev slået ud, da han nåede frem til de sidste 32 spillere. Forinden havde han vist storspil med sejre på 4/3, 7/6 og 6/5, inden han blev slået ud på 18. hul i fjerde runde.
Lucas Bjerregaard nåede til anden runde, før hans turnering var forbi. I første runde vandt han 5/3. men i anden runde blev han slået ud på 18. hul.
Nicklaez Rasmussen var sidste dansker i The Boys Amateur Championship, men han nåede kun en enkelt match, som blev tabt 3/2.
Resultater