Landsholdsduel venter ved DM Junior

Nicklaez Rasmussen var overbevisende i slagspilskvalifikationen, men i 1/8-delsfinalen venter et brag mod landsholdskollegaen Daniel Løkke.


Af Martin Rahbech, 06. august 2007

Baseret på resultaterne i slagspilskvalifikationen ligner Nicklaez Rasmussen fra Furesø Golfklub et varmt bud på en kommende dansk juniormester. Han spillede mandagens to runder i 71 og 69 slag og var samlet to slag under par hele otte slag foran de nærmeste forfølgere.

Men tirsdag begynder det uforudsigelige hulspil, og her får Nicklaez Rasmussen virkelig en stor udfordring. I 1/8-delsfinalen venter nemlig landsholdskollegaen Daniel Løkke fra Holstebro Golfklub.

Daniel Løkke havde ingen god dag i Sorø med to runder i 77 slag, og han kom med i slutspillet på yderste mandat. Men vestjydens stærke psyke kan betyde et brag af en 1/8-delsfinale.

Andenpladsen i slagspilskvalifikationen gik til Jamie Villumsen
fra Horsens Golfklub
Nicklaez Rasmussen og Daniel Løkke
Nicklaez og Daniel blev hhv. 1 og 2 ved sidste år DM for juniorer
med scoren 128 (+6). Et slag efter fulgte Kasper Duus fra Sorø Golfklub og Rasmus Lykke-Kjeldsen fra Breinholtgård Golf Klub.

Tirsdag står menuen i Sorø på 1/8-delsfinaler og kvartfinaler. 1/8-delsfinalerne byder på følgende opgør:

Nicklaez Rasmussen – Daniel Løkke
Jamie Villumsen – Joachim B. Hansen
Kasper Duus – Kasper Sørensen
Rasmus Lykke-Kjeldsen – Patrick O’Niell
Steffen Tjerrild – Oliver Hauen-Limkilde Nyholm
Lasse Sonne Nielsen – Nicklas Nielsen
Emil Meulengracht – Mikkel Nielsen
Jacob Pingel Lauridsen – Kim Wilhelmsen

Resultater fra slagspilskval'en

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search


 Golfhæftet

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik