Stor hæder til Patrick Winther

Landsholdsspilleren Patrick Winther blev tirsdag aften hædret med den prestigefyldte Byron Nelson Junior Golf Award


Af Henrik Søe, 22. april 2008

Patrick Winther - EM Boys 2007

Patrick Winther får et skulderklap af de større, når han tirsdag aften ved en ceremoni i Dallas får overrakt Byron Nelson Junior Golf Award.

Prisen uddeles til en lille udvalgt skare af juniorspillere, der har udmærket sig på højeste niveau, og heriblandt har panelet altså fået øje på den danske juniorlandsholdsspiller, der til daglig går på golfakademi i South Carolina og med stor succes spiller på den amerikanske IJGT Tour.

Den 15-årige Patrick Winther og de øvrige prismodtagere skal resten af ugen følge PGA Tour-turneringen EDS Byron Nelson Championship, hvor de får mulighed for at komme bag kulisserne og møde spillere fra touren.

DGU.org ønsker Patrick Winther tillykke med den fornemme hæder.

 

 

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search Golfhæftet

 

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik