Madsen ligger lunt i EM-svinget

Morten Ørum Madsens gode sæson ser ud til at fortsætte. Landsholdsspilleren ligger på en 8. plads efter onsdagens første runde ved EM i Esbjerg


Henrik Søe, 20. august 2008

Morten Ørum Madsen

En velspillende Morten Ørum Madsen har lagt sig lunt i svinget efter førstedagen ved EM i Esbjerg. Men selv han efter de første 18 huller puster de førende spillere i nakken, var det alligevel en lettere hovedrystende landsholdsspiller, der gik fra 9. hul (hans sidste) på den forblæste bane i Esbjerg. Her skulle han underskrive et scorekort, der fortalte om 72 slag (+1) - men som med lidt mere koncentration og held kunne have været noget lavere.    

- Jeg ærgrer mig over det treputt, jeg havde på sidste hul , men ellers spillede jeg rigtig godt. Jeg ramte alle greens bortset fra første hul, men sænkede ikke noget med putteren, sagde Morten Ørum Madsen, inden han sammen med landstræner Anders Dahl Christiansen gik på putting-green for at få tanket selvtillid med den lille triller.

 Morten Ørum Madsen var som de fleste andre mærket af den hårde vind, der tog til i løbet af eftermiddagen.

- Flere gange var jeg nervøs for at putte, fordi jeg troede bolden ville flytte sig i vinden. I morgen har jeg en tidlig starttid, så jeg håber, at det kan give mig en lille fordel. Et par gode runder mere, så er jeg med helt fremme, sagde en - trods alt – tilfreds Morten Ørum Madsen, der sluttede dagen på en delt 8. plads.  

Læs mere og se billedgallerier fra EM's førstedag på turneringens officielle hjemmeside
Scores R1

EM herrer på DGU.org 

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Blicco

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik