Rasmus Hjelm bedste dansker
Med en runde i -1 sluttede Rasmus Hjelm Nielsen som nummer seks på førstedagen ved European Amateur Championship. Dermed blev han bedste dansker
Af Anne Krogh, 20. august 2008
 |
| Rasmus Hjelm Nielsen | |
Rasmus Hjelm Nielsen leverede stabilt spil med fire birdies, tre bogeys og resten i par på åbningsdagen ved European Amateur Championship i Esbjerg. Det gav en samlet score på -1 og rakte til en sjetteplads i feltet. Især havde han godt styr på de svære greens. - Mit store problem i år har været at putte godt over en hel runde, men det virkede i dag. Jeg brændte et en meter-putt på 16. hul for birdie, og hvis jeg havde holet det, havde jeg været et slag bedre, men jeg er generelt godt tilfreds, sagde Rasmus Hjelm Nielsen efter en runde på over fem timer.
- Det var ikke min hurtigste runde nogensinde, men det var nu ikke mig, der havde |
problemer med at læse greens, slog Rasmus Hjelm Nielsen fast.
Ifølge Rasmus Hjelm Nielsen var konditionerne på banen helt i top:
- Banen var kanon. Den spiller svært, og den spiller langt, og det gør det sjovt at ramme fairway. Nu glæder jeg mig bare til at komme ud og spille i morgen. Jeg har en rigtig god fornemmelse i maven.
Rasmus Hjelm Nielsen teer ud til anden runde i morgen tidlig kl. 8.58.
EM herrer på DGU.org
blog comments powered by
Seneste nyheder på DGU.org