Tinning i spidsen for ny elitesatsning

Med Steen Tinning som frontfigur går Korsør Golfklub og Trelleborg Golfklub i Slagelse sammen om et ambitiøst eliteprojekt, hvor målet er indenfor to år at spille i elitedivisionen og inden for fem år at vinde medaljer ved DM


Pressemeddelelse, 07. november 2007

Det sportslige udgangspunkt er godt, idet Korsørs herreelitehold gennem de seneste år kun har kendt én vej, nemlig oprykning. Fra 2003 til 2007 er turen gået fra Danmarksserien, 3. division, 2. division til 1. division, hvor holdet i 2007 kæmpede om at kvalificere sig til den afgørende oprykningskamp til elitedivisionen.

Eliteprojektet omfatter tillige dame- og junioreliten. Netop junioreliten er vigtig, idet det er et mål at udvikle og samtidig fastholde spillerne, således også spillere af egen avl bliver en vigtig brik i Golfteam Storebælts koncept. De gode uddannelsesmuligheder, der er i Slagelse er et vigtigt element i at fastholde og tiltrække de unge golfspillere.

030307 Steen Tinning 2
Steen Tinning
De sportslige mål er klare, men også ambitiøse. Det skal være attraktivt at være en del af Golfteam Storebælt, men målene nås kun gennem en professionel tilgang såvel træningsmæssigt som organisatorisk. Golfteam Storebælt har her gjort et kup, idet det er lykkedes at få den tidligere Europatourspiller Steen Tinning (bill.) til at påtage sig jobbet som sportschef.

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang. Det er et spændende og ambitiøst projekt, som jeg gerne vil være en del af, siger Steen Tinning.
 

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search


 Golfhæftet

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik