Ingen dansk succes i VCI Ladies European Cup
Der var på forhånd lagt op til et dansk topresultatet, da Iben Tinning og Lisa Holm Sørensen stillede op i VCI Ladies European Cup. Men de to danske kvinder kunne ikke få spillet til at fungere og sluttede på en skuffende 10. plads.
Af Søren Barnak, 06. april 2008
Iben Tinning og Lisa Holm Sørensen sluttede på en lidt skuffende 10. plads, da de i denne uge deltog i den nye turnering på Ladies European Tour, VCI Ladies European Cup.
Holdturneringen, der blev spillet på La Sella Golf Resort i Sydspanien, blev både spillet i et revideret greensome chapman-format og som four-ball better-ball.
Iben Tinning og Lisa Holm Sørensen var på forhånd blandt favoritterne, men formatet, hvor spillerne to af dagene skulle bytte bold undervejs på de enkelte huller, så ikke ud til at passe de to danske kvinder, der derfor sluttede hele 17 slag efter vinderne.
Vinder af turneringen blev de engelske storfavoritter, Trish Johnson og Rebecca Hudson, der helt uimodståeligt sluttede samlet 18-under-par. Tyskland og Belgien delte andenpladsen (-13) mens Holland fik kæmpet sig op på fjerdepladsen og sluttede seks-under-par.
Resultat