Svensk førstegangsvinder i Spanien

Svenske Emma Zackrisson vandt sin første europatour titel, da hun sluttede fire slag foran de nærmeste forfølgere i Open de Espanã Feminino. Iben Tinning blev bedste dansker i en uge med pæne danske resultater.


Af Søren Barnak. Foto Tristan Jones/LET, 20. april 2008

I denne uge blev der for alvor taget hul på sæsonen på Ladies European Tour, da der blev spillet Open de Espanã Feminino på Panoramica Golf & Country Club.

Turneringen havde deltagelse af hele syv danske kvinder, men kun Iben Tinning, Lisa Holm Sørensen, Julie Tvede og Mianne Bagger klarede cuttet, mens Mette Buus, Karen Margrethe Juul og Anne Norman Hansen desværre måtte holde forlænget weekend uden golf.

De danske spillere leverede hen over weekenden svingende præstationer. Både Iben Tinning, Lise Holm Sørensen og Mianne Bagger måtte i løbet af turneringen notere scores i
Emma Zackrisson
Emma Zackrisson

slutningen af 70’erne, men det blev også til flotte scores, som da Iben Tinning på førstedagen af turneringen var rundt i en 68’er.

Iben Tinning, Lise Holm Sørensen og Julie Tvede sluttede alle flot af og opnåede dermed også flotte placeringer. Iben Tinning blev bedste dansker på en delt 13. plads i samlet én-over-par for turneringen, mens Lise Holm Sørensen blev delt nr. 16 i +2.

Julie Tvede blev delt nr. 30, mens Mianne Bagger generelt havde det svært og sluttede som delt nr. 65 i +16.

Turneringen blev vundet af svenske Emma Zackrisson, der sluttede syv under par totalt. Det var fire slag foran australierne Nikki Garrett og Joanne Mills samt italienske Diana Luna, der delte andenpladsen.

Resultat
Open de Espanã Feminino på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search Golfhæftet

 

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik