God dansk start

Tyske Martin Kaymer har lagt sig i spidsen af Open de France, men både Søren Hansen og Mads Vibe-Hastrup er med fremme


Tekst Søren Barnak Foto Getty Images, 02. juli 2009

Søren Hansen fik en fornuftig start på Open de France

Søren Hansen var igen, fristes man til at sige, bedste dansker på førstedagen af Open de France Alstom, der spilles på det franske nationalstadion, Le Golf National, i Paris.

Søren Hansen var på dagens runde 3-under-par, hvilket placerer ham på en foreløbig 20. plads. Samme placering har Mads Vibe-Hastrup, der således også kom godt fra start i Paris.

Anders Hansen er nr. 32 (-2), mens Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn begge er nr. 48 i -1.

Til gengæld ser det ud til, at Jeppe Huldahl efter sejren i Wales Open har valgt at give sig selv lige lovlig meget arbejdsro. I hvert fald brugte Huldahl i dag 77 slag (+6) og ligger meget langt fra cutgrænsen.

Tyske Martin Kaymer har med en runde i 62 slag (-9) lagt sig alene i spidsen for turneringen.

Fem spillere deler andenpladsen, heriblandt svenske Peter Hanson (-6), mens sidste uges vinder af BMW International Open, engelske Nick Dougherty er på 7. pladsen i -5.

Bedste franskmand er Thomas Levet på en 9. plads i -4.  

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV

Blicco
Golfårbogen 2009