Stort besøg til Dansk Golfshow i Herning
Dansk Golfshow, som er en del af feriemessen "Ferie for Alle" i Herning, blev igen i år stor succes med masser af besøgende både fredag, lørdag og søndag.
Tekst og foto: Kai Hartmeyer, 25. februar 2008

I alt blev messen besøgt af næsten 61.000 og det er igen rekord. I den 5000 kvadratmeter store hal var der alle dage masser af mennesker til de mange aktiviteter fra salg af golfferier til instruktion og show.
Blandt deltagerne var også Iben Tinning, der gjorde reklame for årets Golf Kids. Det var 10. år "Ferie for Alle" blev afviklet i Herning, hvor udstillerne også kunne glæde sig over et stort salg. Bravo Tours, der bl.a. har specialiseret sig i golfrejser, kunne således melde om over 1000 solgte rejser på de tre dage messen varede.
Om det så var golfspillere, der foretog messens formentlig største enkeltinvestering, køb af en campingvgn til 3,2 millioner kroner, er dog uvist!