Ryder Cup 2018 spilles på det europæiske fastland

Seks lande har ansøgt om at få lov til at være værtsnation for Ryder Cup 2018. Sverige er blandt ansøgerlandene


Tekst Søren Barnak, 30. juni 2009

I 1997 blev Ryder Cup afholdt på Valderrama i Spanien. Ellers har det normalt været et britisk anliggende, når Ryder Cup karavanen kommer til Europa.

I 2010 skal den prestigefyldte turnering da også afholdes i Wales, Celtic Manor, mens Skotland, Gleneagles, er vært i 2014.

På nuværende tidspunkt har man ikke lagt sig fast på, hvor Ryder Cup 2018 skal afholdes. En ting ligger dog fast, og det er, at det skal foregå på det europæiske fastland.

Sådan lyder meldingen fra Richard Hills, der er europæisk Ryder Cup chef.

Da ansøgningsfristen udløb havde seks nationale golfforbund lagt billet ind på begivenheden, som er en af de største sportsevents i verden. Tyskland, Holland, Spanien, Portugal, Frankrig og Sverige har alle ansøgt om at få lov til at afholde Ryder Cup 2018.

Den kommende tid vil Ryder Cup organisationen samarbejde med alle seks ansøgerlande, men den endelige beslutning om, hvem der skal være værtsnation for Ryder Cup 2018 tages først i 2011.

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV

Blicco
Golfårbogen 2009