Lokalisering af nye golfbaner i kystområderne

Vis blog:


Input fra golfspillere med noget på hjerte
Hvis man, efter at have læst sig igennem den lange smøre om baggrunden for mit projekt, stadig finder det interessant, og evt. har nogle betragtninger eller kommentarer, med relevans for projektet, hører jeg meget gerne fra både golfspillere og ikke-golfspillere med noget på hjerte.

Skriv en mail til: sanne(a)dsr.kvl.dk
15:35


Baggrund for projektet
Den voksende befolkning og de tiltagende erhvervsaktiviteter lægger et stadigt større pres på udnyttelse af arealer i kystnærhedszonen . Bosætning nær kysterne er blevet meget populært pga. den herlighedsværdi kysterne indeholder. Hertil kommer stigende ønsker om at etablere nye ferieboliger, sommerhuse og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Der ses en stor interesse for at anlægge flere golfbaner kystnært, hvilket også vidner om det stigende pres på kystområderne.
Golfbaner kræver plads, og anlæg af nye baner forudsætter derfor grundig planlægning, hvor alle interesser skal afklares. Det gælder både hensynet til andre aktiviteter, til natur og miljø, til landbrugsinteresser og ikke mindst til de omkringboende (DGU 2006a).
I forbindelse med kommunalreformen overtager kommunerne de planlægningsopgaver, som amtet hidtil har været myndighed for i kystnærhedszonen . Dermed er det en ny aktør der skal vurdere og planlægge kystområderne (derfor kan det forventes at der også opstår en ny praksis på området). Det har hidtil været amterne der har udpeget områder til golfbaner. Denne opgave er nu også lagt til de nye kommuner.
SF fremsatte den 2. december 2004 et forslag til folketingsbeslutning om bedre planlægning og sikring af naturværdier ved oprettelse af nye golfbaner. I folketingsdebatten blev antallet af baner diskutteret, og man regner med at der med rimelighed kan anlægges yderligere 100 golfbaner indenfor en 10 års periode. Dog er det vigtigt at der bliver taget hensyn til naturen og adgang for ikke-golfspillere.
Miljøminister Connie Hedegaard indgik med bred politisk opbakning i juni 2005 en aftale med Dansk Golf Union (DGU) om et samlet golfinitiativ, hvor et af de tre hovedelementer var lokalisering af golfbaner. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Golf Union, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Direktoratet for FødevareErhverv og som formand Skov- og Naturstyrelsen. Resultatet af udvalgets arbejde ses i publikationen ”Lokalisering af golfbaner” (Skov- og Naturstyrelsen (SNS) 2006).
I dag er 1/3 af de eksisterende golfbaner lokaliseret i kystnærhedszonen (SNS 2006). På baggrund af ovenstående må det forventes at minimum samme andel af de nye golfbaner lokaliseres i kystnærhedszonen.
I kystnærhedszonen er der særlige krav til lokaliseringen af golfbanerne. Først og fremmest stilles der i planloven krav om planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for lokalisering af anlæg i kystnærhedszonen. Ifølge ”lokalisering af golfbaner” skal golfbaner der lokaliseres i kystnærhedszonen, ligeledes placeres bynært.
Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt det overhovedet er muligt at lokalisere et forholdsvis stort antal golfbaner i kystnærhedszonen udfra de statsligt udmeldte retningslinier/interesser.

15:35

Search

Hotel Romantik

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik