DGU søger regnskabsassistent
Dansk Golf Union (DGU) søger en regnskabsassistent til at indgå i et stærkt team på fem ansatte i DGU’s administrationsafdeling. Stillingen er på 30 timer, som vi fordeler efter aftale, og du behøver ikke være golfspiller for at søge den.
11. juli 2008
DGU er en ambitiøs og moderne virksomhed, der tilbyder ordnede forhold for løn og pension, samarbejde og medarbejderudvikling samt sundhedsforsikring, fitness og frugt til de ansatte. Vi er i alt 35 ansatte i et godt kollegialt miljø – både fagligt og socialt – og vi arbejder ofte på tværs af de i alt fire afdelinger i løsningen af DGU’s mange og spændende opgaver.
Jobbet
DGU’s administrationsafdeling står for regnskab, udstedelse af DGU-kort, udsendelse af DGU’s publikationer og øvrige administrative opgaver. Regnskabsassistentens ansvarsområder vil primært være:
- Debitorer, herunder opfølgning og afstemning
- Kreditorer, herunder opfølgning og afstemning
- Fakturering
- Bogføring inkl. afstemninger
- Forberedelse til årsregnskab
Derudover vil der løbende være forskellige tværfaglige projektopgaver i huset, for eksempel er vi alle i gang med at forberede en stor professionel golfturnering for kvinder (Nykredit Masters) i øjeblikket.
Dine faglige kvalifikationer
- Du er regnskabsuddannet og har erfaring med bogholderi
- Du er god til at arbejde i Excel
- Du kender Danske Banks Business Online eller et andet online betalingssystem
- Du må gerne have kendskab til økonomisystemet Maconomy, men det er ikke noget krav
Dine personlige egenskaber
- Det betyder noget for dig, at du er dygtig til dit arbejde
- Du har teamspirit og vil gerne være en del af fællesskabet
- Du kan både arbejde selvstændigt og sammen med andre
- Du møder dine kolleger og arbejdsopgaver med en åben og positiv indstilling
- Du er god til at have flere bolde i luften på samme tid og kan håndtere at have travlt
Tiltrædelse 1. oktober 2008 eller efter aftale
Ansøgning og CV sendes til Dansk Golf Union, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby – mrk. Regnskabsassistent – senest mandag den 11. august 2008 eller på mail til ask@dgu.org.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til administrationschef Anne Skaarup på telefon 4326 2696 eller mail ask@dgu.org.
DGU er hovedorganisation og sparringspartner for landets 179 golfklubber. DGU’s politiske linje fastlægges af DGU’s bestyrelse, mens den daglige drift varetages af DGU’s sekretariat. DGU har gennem de seneste 60 år udelukkende oplevet vækst og har i dag 150.000 medlemmer, hvilket gør DGU til Danmarks næststørste specialforbund.
Seneste nyheder på DGU.org